Annonce

Annonce

En flok står på en mark og ser på landbrugsmaskiner

Med inspiration fra bl.a. tyske Öko-Feldtage vil danske økologer samle sig til den landsdækkende Øko-Markdag ved Erholm Gods på Fyn. Foto: Icoel

Stor øko-begivenhed finder sted for første gang

Erholm Gods på Fyn danner onsdag ramme for lidt af en historisk begivenhed i dansk økologisk landbrug.

Af Ekstern skribent
14. juni 2022, 15:10
Læsetid: 3 minutter

Dette er en pressemeddelelse fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Den er ikke journalistisk bearbejdet af redaktionen.

For første gang i dansk landbrugs historie samarbejder en række aktører i år om at afholde en landsdækkende Øko-Markdag. Den finder sted onsdag den 15. juni kl. 9.00-20.00 ved Erholm Gods på Fyn.

Dagen er inspireret af svenske Stora Slätte Ekodag og tyske Öko-Feldtage, der ligesom Øko-Markdag er landsdækkende arrangementer, hvor alle grene af det økologiske landbrug mødes for at udveksle erfaringer og få ny viden.

”Vi har tidligere haft en række mindre økologiske markdage i Danmark arrangeret lokalt af forskellige rådgivningscentre og organisationer. Nu har vi valgt at slå kræfterne sammen og gøre arrangementet landsdækkende. På den måde bliver det både større og bedre end nogensinde. Vi forventer samlet at nå op på 500 gæster i løbet af dagen, og vi glæder os helt vildt," fortæller Kirsten Holst Sørensen, der er direktør for Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Øko-Markdag

Til Øko-Markdag den 15. juni kan man opleve:

  • Videnstelt med oplæg hver halve time med nyt fra forskning og rådgivning
  • Mere end 75 demonstrationsparceller
  • Storparcel med planter fra gartneribruget og fokus på teknik til at passe det
  • Et stort udstillingsområde med maskiner, ny teknologi, ny viden, rådgivningstilbud og meget mere
  • Demonstrationer af maskiner (strigling, radrensning og robotter)
  • Guidede ture målrettet faglige emner
  • Madmarked med økologisk mad og drikke

Innovationscenteret står bag dagen i samarbejde med en række økologiske rådgivningscentre og organisationer.

"Vi er rigtigt glade for at kunne bygge videre på et godt koncept og være fælles om at løfte det. Vi kan kun lave sådan et stort arrangement i kraft af det gode samarbejde med rådgivningscentre, konsulenter og forskere på tværs af den økologiske vidensbranche," uddyber Kirsten Holst Sørensen.

Dagen vil byde på ny viden via faglige oplæg om og demonstrationer af den nyeste forskning og teknik inden for økologisk landbrug. I vidensteltet er der faglige oplæg med forskere og specialister, og rundt omkring i stande og på marker vil der være demonstration af både maskiner, teknik og afgrøder.

"Økologiens festdag"

I demonstrationsmarkerne kan man både se kornafgrøder, grønsager, græsser og proteinafgrøder til humant konsum, og man kan se maskiner og robotter i funktion. Der vil også være guidede ture rundt i området ud fra forskellige emner og et økologisk madmarked.

"Den 15. juni bliver økologiens festdag. Det bliver kæmpestort, og jeg kan love, at der vil være noget for enhver smag – uanset om du er økologisk planteavler eller husdyrproducent. Det er dejligt, at innovationscenteret er primus motor i det brede samarbejde, der står bag arrangementet," siger Hans Erik Jørgensen, der er formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer og bestyrelsesmedlem hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage. Man kan tilmelde sig Øko-Markdag via www.icoel.dk og modtage seneste nyt og programmet for dagen. Indtil videre har gæsterne meldt sig fra hele landet og også fra Sverige. Man er også velkommen til at møde op uden tilmelding.

Flere artikler fra samme sektion

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter

Forsker arbejder på at oversætte grisens sprog

Brugen af ny computerteknologi skal hjælpe os med at oversætte og forstå grisens sprog. Forskere håber på, at teknologien i fremtiden kan blive et vigtigt redskab for landmændene til at forbedre grisenes velfærd.

16-05-2024 3 minutter Dyrevelfærd,   Forskning

Flere landmænd vil dække gylletankene til, og det er godt for miljøet

Markant flere har i år søgt om tilskud til overdækning af deres gylletanke i forhold til sidste år. Og det gavner både miljøet og biodiversiteten.

15-05-2024 2 minutter Tilskud,   Miljø